Information
I menuen til venstre, kan du se link til skyttenumre, udtaglseslister, statistikker mm.Du skal være opmærksom på at klasserne nævnt i udtagelseslisterne ikke nødvendigvis er korrekte, da STAP pt. ikke kan udtrække den aktuelle klasse sammen med de skudte resultater :-(.
Udtagelsesranglister, er i indeværende sæson ikke som
vanlig, da der ikke kan udtrækkes hvilke stævner de er skudt
ved, så udtagelsen sker efter bedste evne, og så rimeligt
som muligt.
Nyttige links
foreningsportalen.dgi.dk foreningens opslag på skyttenummer, klassificeringer, ændringer af stamoplysninger på skytter
skydetilmelding.dgi.dk tilmelding til stævner (enten som enkelperson, eller som forening/landsdel)
skydestaevne.dgi.dk oprettelse af skydestævner/klubmesterskaber mv.
minidraet.dgi.dk se egne resultater, klassificeringer, resultater fra stævner mv.(kan også hente app til telefon til både IOS og Android)
dgi-skyd.dk se stævneindbydelser, resultatlister og meget andet fra landsdelen
Oprettelse af bruger til skydetilmelding mv. sker via skytteforeningen, som skal gøre det via foreningsportalen.dgi.dk
Hvis forening ikke kan få lov til at ændre stamoplysninger på skytte i foreningsportalen, så kan landsdelskontoret være behjæpelig, hvis det er vedr. ændre klassificering/forening, så kontaktes KAP-person.
Ændringer i skyttebogen
Ændringer til sæson 23/24Læs det hele her: https://www.dgi.dk/skydning/skydning/artikler/aktivitetsmoede
Oprykning midt i en sæson
Hvis du som skytte skyder 3 resultater, der minimum er 5 point (10 point for 25 meter pistol) bedre end et klassekrav til en højere klasse, så skifter du klasse midt i sæsonen. Dette sker så snart du har skudt resultat nummer 3 og ikke først når det er blevet registreret i SOK.Du er altså selv ansvarlig for, at følge med i, om du er rykket op, og meddele dette ved efterfølgende stævner indtil resultaterne er blevet registreret i SOK, og du her er blevet rykket til den nye klasse.
Skytte
Som skytte er du selv ansvarlig for, at du skyder i den korrekte klasse ved stævner. Er klassen, foreningen, fødselsdagen eller andet på dit klassekort fortkert, så skal du kontakte KAP personen hurtigst mulig, så oplysningerne kan blive rettet.Hvis du først har fået registreret resultater for en given forening eller i en bestemt klasse, så kan det ikke ændres før næste sæson. Derfor er det jo surt, hvis det nu er forkert.
Foreningsformand
Som formand har du ansvaret for, at medlemmernes oplysninger omkring fødselsdag, adresse mm. er korrekt i SOK. Desuden at skytter, som ikke længere er medlem, bliver udmeldt i foeningsportalen, så kun aktuelle medlemmer er tilbage.